Skip to main content

Alt-i-én platform til drift og beboere

Spar tid med automatiserede processer

Digitalt overblik over økonomi og lejemål

Priser uden skjulte gebyrer

Forfatter: admin

Kan jeg få varmehjælp? Sådan søger du tilskud til varmeregningen

Hvad er varmehjælp?

Varmehjælp er en økonomisk støtte, der gives som et varmetillæg til folkepensionister og som en enkeltydelse til andre borgere med særligt behov. Formålet er at hjælpe med at dække høje varmeudgifter.

Der findes overordnet to former:

  • Varmetillæg – til folkepensionister som en del af pensionstillægget
  • Enkeltydelse til varmeudgifter – til personer på kontanthjælp, førtidspension eller andre ydelser

Kan jeg få varmehjælp?

Du kan søge varmehjælp, hvis:

  • Du er pensionist med lav formue og modtager folkepension
  • Du er på offentlig forsørgelse (fx kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse)
  • Du har særligt høje varmeudgifter og ikke selv kan betale dem

Din formue og indkomst bliver vurderet, når du søger. Pensionister kan få varmehjælp som varmetillæg, mens andre grupper skal søge om enkeltydelse.

Sådan søger du varmehjælp

  1. Gå til borger.dk og søg på “varmetillæg” eller “enkeltydelse”
  2. Log ind med MitID
  3. Vælg korrekt ansøgningstype (fx pensionist eller anden ydelse)
  4. Indtast dine oplysninger og vedhæft dokumentation for varmeudgift
  5. Send ansøgningen

Du kan også kontakte din kommune, hvis du er i tvivl om, hvordan du søger eller hvilke regler der gælder.

Dokumentation du skal bruge

  • Årsopgørelse eller aconto-varmeregning
  • Oplysninger om boligtype og varmeform (fx fjernvarme, elvarme eller gas)
  • Oplysning om indkomst og formue

Hvornår får man svar og udbetaling?

Behandlingstiden afhænger af kommunen og den ydelse, du søger via. Du får besked i din digitale postkasse, og udbetalingen sker typisk måneden efter godkendelse.

EindomHub.dk kan hjælpe boligforeninger og beboere

Bor du i en boligforening, der bruger EindomHub.dk, kan du nemt finde:

  • Lejeoplysninger og varmeopgørelser
  • Dokumentation til brug for din ansøgning
  • Kommunikation med administrationen om varmeforbrug

Det skaber overblik og letter ansøgningsprocessen for både beboer og bestyrelse.

Overvej også andre støtteordninger

Udover varmehjælp kan du i visse tilfælde søge:

  • Boligsikring
  • Helbredstillæg (for pensionister)
  • Enkeltudgifter til medicin eller flytning

Det kan være en god idé at få overblik over alle dine muligheder hos Borgerservice eller via en socialrådgiver.

Konklusion

Du kan søge varmehjælp, hvis du er pensionist, på offentlig forsørgelse eller har særlige varmeudgifter, du ikke kan betale. Der findes både varmetillæg og enkeltydelser – og det er vigtigt at søge i tide og med den rette dokumentation. Brug digitale løsninger som borger.dk og EindomHub.dk for at gøre processen nemmere.

 

Fremleje og udlejning af andelsbolig – hvad må du egentlig?

Må man leje en andelsbolig ud?

Som udgangspunkt gælder der særlige regler for andelsboliger sammenlignet med ejer- eller lejeboliger. En andelshaver har ikke frit råderet over udlejning på samme måde som en ejer af en ejerlejlighed. Det betyder, at:

  • Du må ikke udleje eller fremleje din andelsbolig uden tilladelse fra andelsboligforeningens bestyrelse.
  • Mange vedtægter forbyder udlejning, medmindre der foreligger særlige grunde (f.eks. udlandsophold, studie eller sygdom).
  • Selv med tilladelse er udlejning ofte tidsbegrænset, typisk til 1-2 år.

Fremleje af andelsbolig – midlertidig løsning

Fremleje betyder, at du midlertidigt overlader brugsretten til din bolig til en anden, mens du stadig ejer andelen. Du kan ansøge bestyrelsen om fremleje, hvis du fx:

  • Skal studere eller arbejde i en anden by
  • Skal på udlandsrejse eller orlov
  • Midlertidigt ikke har behov for boligen

Foreningen vil ofte kræve:

  • Skriftlig ansøgning med begrundelse
  • Oplysninger om fremlejetageren
  • Fremlejekontrakt og tidsperiode

Udlejning af andelsbolig – mere permanent, men kræver godkendelse

Udlejning adskiller sig fra fremleje ved, at den ofte er tænkt som en mere varig ordning. Her skal du være særligt opmærksom, fordi:

  • De fleste andelsforeninger ikke tillader permanent udlejning.
  • Udlejning kan blive betragtet som spekulation, hvilket er i strid med formålet med andelsboliger.

Det er derfor sjældent muligt at udleje sin andelsbolig på ubestemt tid.

Hvad skal en fremlejekontrakt indeholde?

Hvis bestyrelsen godkender din fremleje, skal du indgå en fremlejekontrakt. Den bør som minimum indeholde:

  • Navn og kontaktoplysninger på begge parter
  • Adresse og specifik bolig
  • Tidsperiode for fremleje
  • Husleje og betalingsbetingelser
  • Hvem der står for vedligeholdelse og forbrug

Kontrakten bør gemmes som PDF, så den er let at dele med både fremlejetager og bestyrelse.

EindomHub.dk hjælper med administrationen

Hvis du bor i en andelsboligforening, der bruger EindomHub.dk, kan du nemt håndtere ansøgning, kontrakt og dokumentation via platformen. Det giver:

  • Overblik over ansøgninger og tilladelser
  • Mulighed for at gemme og dele fremlejekontrakter som PDF
  • Sikker kommunikation mellem bestyrelse og beboere

Vigtige råd før du fremlejer

  • Læs foreningens vedtægter grundigt
  • Søg altid tilladelse skriftligt og i god tid
  • Undgå mundtlige aftaler – brug en skriftlig kontrakt
  • Vær opmærksom på, at du som andelshaver stadig har det juridiske ansvar for boligen

At fremleje en andelsbolig kræver mere planlægning og godkendelse end almindelig udlejning – men med de rette forberedelser og klare aftaler kan det lade sig gøre, når det sker i samarbejde med bestyrelsen og efter foreningens regler.

 

Landbrugslån og andelsboliger – hvad har de med hinanden at gøre?

Hvad er et landbrugslån?

Et landbrugslån er en særlig type realkreditlån, der ydes til finansiering af ejendomme, som anvendes til jordbrug, husdyrhold, gartneri eller skovbrug. Landbrugslån tilbydes primært gennem kreditinstitutter som fx LandbrugsKredit, DLR Kredit eller Nykredit.

Kendetegn for landbrugslån:

  • Kan have længere løbetid og lavere rente end erhvervslån.
  • Ydes mod sikkerhed i fast ejendom.
  • Kræver ofte dokumentation for anvendelse af ejendommen til erhverv.

Men hvordan hænger det sammen med en andelsbolig?

 

Kan en andelsbolig være finansieret via landbrugslån?

Generelt nej – andelsboliger falder ikke ind under reglerne for landbrugslån. Andelsboliger er typisk placeret i byområder og bruges til privat beboelse, ikke til erhvervsmæssigt landbrug. Dog kan spørgsmålet opstå i følgende sammenhænge:

1. Ejendommen har historisk været landbrug

Nogle andelsboligforeninger er opstået i tidligere landbrugsejendomme – fx i udkantsområder, hvor gamle gårde er omdannet til andelsboliger. I disse tilfælde kan der være tinglyst gamle lån eller servitutter under landbrugsloven.

2. Foreningen har lån via kreditinstitut under landbrugsordning

DLR Kredit og andre kreditinstitutter yder både landbrugslån og lån til boligforeninger. I enkelte tilfælde kan en andelsforening have optaget et lån, hvor lånevilkårene minder om dem for landbrugslån – men det er teknisk set ikke et landbrugslån, da formålet er bolig.

3. Der opstår forvirring om vurderingsprincipper

Landbrugslån har særlige regler for vurdering og belåningsgrænser. Hvis en forening overvejer valuarvurdering eller ejendomsvurdering i forbindelse med ny finansiering, kan man fejlagtigt tro, at landbrugslån-regler også gælder her. Det gør de ikke.

 

Hvad siger reglerne om lån til andelsboliger?

Andelsboligforeninger kan optage lån i ejendommen for fx:

  • Renovering og vedligehold
  • Omlægning af eksisterende gæld
  • Køb af ny bygning (i sjældne tilfælde)

Men reglerne følger andelshaverloven, realkreditloven og boligregulering, ikke landbrugsloven.

De mest anvendte låntyper for andelsboligforeninger er:

  • Realkreditlån: Løbende rente og afdrag. Kan være fast eller variabel.
  • Banklån/erhvervslån: Typisk ved mindre lån eller kortere løbetid.
  • Tilskud eller støtteordninger: Fx ved energirenovering.

 

Særlige forhold ved lån i andelsboliger

Når en andelsforening søger finansiering, gælder der særlige regler:

  1. Foreningen optager lånet – ikke den enkelte beboer
    Det er andelsboligforeningen, der står som låntager. Gælden påvirker alle andelshavere via boligafgiften.
  2. Ingen tinglyst ejerpantebrev på andelen
    Den enkelte andelshaver kan ikke optage realkreditlån i sin bolig. I stedet kan man søge banklån med sikkerhed i andelen – oftest via pant i løsøre.
  3. Vurderingsmetoden er vigtig
    Skal foreningen låne mere, vil kreditinstituttet typisk kræve en opdateret valuarvurdering eller anden ejendomsvurdering. Her er det vigtigt at bruge godkendte metoder og følge gældende regler – men altså ikke regler for landbrugslån.

 

Hvorfor opstår søgningen på “landbrugslån regler af andelsbolig”?

Der kan være flere grunde:

  • Sprogforvirring: Man leder efter regler for lån til andelsboliger og støder på begreber som “landbrugslån” i finansielle dokumenter.
  • Gamle servitutter: Ældre ejendomme, der nu fungerer som andelsboliger, kan være finansieret gennem ældre ordninger under landbrugsloven.
  • Sammenblanding af vurderingsmodeller: Landbrug og andelsboliger har hver deres regler for værdiansættelse, men begge involverer ejendomsvurdering og belåning.

 

Hvad skal du som andelshaver vide om lån?

Hvis du er andelshaver og ønsker at belåne din andel – fx i forbindelse med forbedringer – gælder følgende:

  • Du kan ikke tage realkreditlån i din andel.
  • Du kan dog tage banklån, hvor banken vurderer din andels værdi og evt. stiller krav om vurdering eller dokumentation.
  • Nogle banker tilbyder særlige andelslån, ofte med pant i andelsbeviset.

Foreningens samlede lån og økonomi har betydning for, hvor meget du kan låne – jo lavere gæld i foreningen, jo mere værdifuld er din andel som sikkerhed.

 

Konklusion: Landbrugslån og andelsboliger – adskilte verdener

Selvom begrebet “landbrugslån regler af andelsbolig” søges ofte, er det vigtigt at slå fast, at landbrugslån og andelsboliger hører til to forskellige regelsæt. De har forskellige formål, lovgivning og vurderingsmetoder.

Andelsboligforeninger bør i stedet fokusere på:

  • Realkreditlån og erhvervslån til boligformål
  • Korrekt vurderingsmetode (valuarvurdering, offentlig vurdering)
  • Klar kommunikation med beboere om gæld og finansiering
  • Brug af digitale platforme som EindomHub.dk til at dele lånedokumenter og beslutningsgrundlag

 

Regler om boligstøtte – hvad skal du vide?

Hvad er boligstøtte?

Boligstøtte er en offentlig støtte, der hjælper med at dække boligudgifter for personer med lav indkomst. Boligstøtte gives til lejere, andelshavere og i visse tilfælde til ejerboligejere, så længe de opfylder de nødvendige krav om økonomi. Boligstøtten gives som en månedlig ydelse og udbetales direkte til lejeren, andelshaveren eller boligejeren.

Formålet med boligstøtten er at lette boligudgifterne for personer, der ikke har tilstrækkelige midler til at dække deres boligomkostninger. Støtten kan være en hjælp til både pensionister, førtidspensionister og personer med lav arbejdsindkomst.

 

Regler om boligstøtte

Reglerne for boligstøtte kan variere afhængigt af din situation, men der er nogle grundlæggende betingelser og krav, du skal opfylde for at være berettiget til støtte. Her er de vigtigste regler:

1. Indkomstkrav

Boligstøtte er kun til personer med lav indkomst. Det betyder, at din husstands samlede indkomst ikke må overstige et bestemt niveau for at kunne få boligstøtte. Boligstøtte beregnes ud fra din samlede indkomst, herunder indtægter fra arbejde, pension og andre former for indkomst.

  • Hvis du har en højere indkomst, vil du ikke være berettiget til boligstøtte.
  • Hvis din indkomst er lav, kan du få en større støtte.

2. Formuekrav

Din formue (opsparing, investeringer og ejendom) har også betydning for, om du kan få boligstøtte. Hvis du har en stor formue, kan det reducere eller helt udelukke din boligstøtte. Der er fastsatte formuegrænser, som du ikke må overskride for at kunne modtage støtte.

  • Hvis din formue er for høj, vil du ikke være berettiget til boligstøtte, selvom du har en lav indkomst.

3. Boligtype

Boligstøtte kan gives til personer, der bor i lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger. Reglerne for boligstøtte varierer afhængigt af boligtypen:

  • Lejeboliger: Hvis du bor i en lejebolig, kan du få boligstøtte til at dække huslejen.
  • Andelsboliger: Hvis du bor i en andelsbolig, kan du få boligstøtte til at dække boligafgiften.
  • Ejerboliger: Hvis du ejer din bolig, kan du også få boligstøtte, men der er særlige regler for ejerboliger, og ikke alle ejendomstyper er berettigede.

4. Bopælspligt

For at kunne få boligstøtte skal boligen være din primære bolig. Du skal bo i boligen som dit faste hjem, og det skal være din hovedbopæl. Hvis du ejer flere boliger eller bor midlertidigt et andet sted, kan det påvirke din ret til boligstøtte.

5. Familieforhold

Boligstøtte tages også i betragtning af din husstand. Hvis du bor sammen med en partner eller har børn, vil deres indkomst og formue også blive taget med i beregningen af, hvor meget boligstøtte du kan få. Derfor er det vigtigt at oplyse om hele husstandens økonomi, når du ansøger om støtte.

 

Betingelser og kriterier for boligstøtte

For at være berettiget til boligstøtte skal du opfylde både de økonomiske og praktiske betingelser:

1. Indkomstgrænser

Boligstøtte gives kun, hvis din husstands indkomst er under en vis grænse. Dette gælder både for personer, der er arbejdsmarkedsaktive, pensionister og førtidspensionister. Du skal kunne dokumentere din indkomst via lønsedler, pensionsopgørelser eller bankudskrifter.

2. Formuegrænser

Din samlede formue, som omfatter opsparing, ejendom og værdipapirer, vil blive medregnet i boligstøtteberegningen. Der er grænser for, hvor meget formue du må have, for at kunne få boligstøtte. Hvis din formue er for høj, vil din ansøgning om boligstøtte blive afvist.

3. Boligudgifter

Hvor meget boligstøtte du kan få afhænger også af, hvor meget du betaler for din bolig. For lejeboliger kan du få støtte til huslejen, og for andelsboliger til boligafgiften. Størrelsen på boligstøtten vil afhænge af, hvor meget du betaler i boligudgifter i forhold til din indkomst.

4. Bopælspligt

Du skal bo i den bolig, du søger boligstøtte til, og det skal være din primære bolig. Du må ikke have en anden bolig, som du bruger som sekundær bolig, hvis du vil modtage boligstøtte til din nuværende bolig.

 

Hvordan ansøger man om boligstøtte?

For at ansøge om boligstøtte skal du bruge MitID og logge ind på borger.dk. På borger.dk kan du finde ansøgningsformularen for boligstøtte og udfylde den med dine oplysninger om indkomst, formue og boligudgifter. Det er vigtigt at være præcis med dine oplysninger, da eventuelle fejl kan medføre forsinkelser eller afslag på din ansøgning.

1. Log ind på borger.dk

Log ind med dit MitID på borger.dk.

2. Udfyld ansøgningen

Udfyld formularen med de nødvendige oplysninger om din indkomst, formue og boligudgifter. Du vil også blive bedt om at vedlægge dokumentation for dine økonomiske forhold.

3. Dokumentation

Vedlæg de nødvendige dokumenter som pensionsopgørelser, skattemapper og bankudskrifter, som kan bekræfte din indkomst og formue.

4. Send ansøgningen

Når ansøgningen er udfyldt og dokumentationen er vedlagt, kan du sende ansøgningen til Udbetaling Danmark, som vil behandle den og give dig besked om, hvor meget du kan få i boligstøtte.

 

Boligstøtte er en vigtig ordning for personer med lav indkomst og lav formue, og det kan hjælpe med at dække boligudgifter. Det er vigtigt at forstå reglerne og betingelserne for boligstøtte, så du kan få den hjælp, du er berettiget til. Sørg for at ansøge korrekt og give de nødvendige oplysninger om din økonomi, så du får den rette boligstøtte.

 

Minimum temperatur for varmt vand – hvad siger reglerne?

Hvad er minimumstemperaturen for varmt vand?

Ifølge myndighedernes anbefalinger og Arbejdstilsynets regler skal varmt brugsvand:

  • Holde mindst 50 °C ved tappesteder (vandhaner og brusere)
  • Holde mindst 55 °C i varmtvandsbeholderen

Disse temperaturgrænser er sat for at forebygge vækst af bakterier – især legionella, som formerer sig i stillestående vand ved 20-45 °C.

Hvorfor er minimumstemperaturen vigtig?

Hvis det varme vand er for lunkent, kan det skabe grobund for bakterievækst i rørsystemet – især hvis vandet står stille i længere tid. Det kan:

  • Øge risikoen for sygdom (legionærsyge)
  • Forringe vandkvaliteten
  • Skabe lugtgener og tekniske problemer

Derfor er det vigtigt, at både ejere og boligforeninger sikrer, at varmtvandssystemet er korrekt indstillet og vedligeholdt.

Hvordan kontrollerer man temperaturen?

Du kan selv tjekke vandtemperaturen med:

  • Et almindeligt termometer til husholdning
  • Et digitalt fødevaretermometer

Lad vandet løbe et par minutter og mål temperaturen direkte i strålen. Hvis temperaturen er under 50 °C, bør du kontakte vicevært, udlejer eller VVS’er.

Hvad siger reglerne i boligforeninger?

I ejendomme med fælles varmtvandsanlæg har foreningen eller udlejeren ansvar for:

  • Drift og vedligeholdelse af anlægget
  • At vandtemperaturen overholder minimumskravene
  • At reagere, hvis beboere oplever lavt tempereret vand

Ved modernisering eller udskiftning af installationer skal kravene stadig overholdes, også selvom der indføres energibesparende tiltag.

EindomHub.dk skaber struktur og sikkerhed

Boligforeninger, der anvender EindomHub.dk, kan nemt:

  • Oprette faste opgaver for temperaturkontrol og vedligehold
  • Dele beskeder med beboere om arbejdet på anlægget
  • Dokumentere målinger og serviceeftersyn digitalt

Det skaber overblik og tryghed – både for beboere og bestyrelse.

Et simpelt men vigtigt tilsyn

At sikre den rette temperatur på det varme vand er en enkel men afgørende del af sundhedsbeskyttelsen i boliger. Med faste rutiner og fokus på vedligehold kan man undgå både gener og sundhedsrisici. Hvis du som beboer oplever, at dit varme vand ikke er varmt nok, bør du altid reagere – det handler både om komfort og sikkerhed.

 

Hvor meget får jeg i boligstøtte? – Hvad du skal vide

Hvad er boligstøtte?

Boligstøtte er en økonomisk ordning, der er designet til at hjælpe personer med lav indkomst med at betale deres boligudgifter. Det kan være til lejeboliger, andelsboliger eller i visse tilfælde ejerboliger, hvor der er behov for økonomisk hjælp til at dække boligudgifterne.

Boligstøtte gives som en månedlig ydelse, der udbetales til lejeren, andelshaveren eller boligejeren. Støtten er beregnet på at sikre, at alle har råd til en bolig, der er passende i forhold til deres økonomi.

Hvor meget kan man få i boligstøtte?

Hvor meget du kan få i boligstøtte, afhænger af flere faktorer, og det er vigtigt at forstå, at boligstøtte ikke nødvendigvis dækker hele din boligudgift. Den præcise støtte, du kan få, beregnes ud fra din husstandsincome, formue og boligudgifter.

Her er de faktorer, der bestemmer, hvor meget du kan få i boligstøtte:

1. Indkomst

En af de vigtigste faktorer for, hvor meget du kan få i boligstøtte, er din indkomst. Boligstøtte er kun til personer, hvis indkomst er under et bestemt niveau. Hvis din husstandsindkomst er for høj, vil du ikke være berettiget til boligsikring.

  • Hvis du har en lav indkomst, kan du få mere i boligstøtte.
  • Hvis din indkomst er højere, kan boligstøtten blive reduceret eller helt fjernet.

2. Formue

Din formue (opsparing, ejendom eller andre aktiver) har også betydning for boligstøtten. Hvis du har en stor formue, vil din boligstøtte blive reduceret eller måske helt udelukket. Der er fastsatte formuegrænser, som du ikke må overskride for at være berettiget til støtte.

3. Boligudgifter

Boligstøtten beregnes også ud fra de boligudgifter, du har. Dette kan være husleje i en lejebolig eller boligafgift i en andelsbolig. Hvis du har meget høje boligudgifter i forhold til din indkomst, kan du få en højere boligstøtte.

  • Lejeboliger: Hvis du bor i lejebolig, kan du få boligstøtte til at dække huslejen.
  • Andelsboliger: Hvis du bor i en andelsbolig, kan du få boligstøtte til at dække boligafgiften.
  • Ejerboliger: Hvis du ejer din bolig, kan du i visse tilfælde få boligstøtte, men reglerne er mere komplicerede for ejerboliger.

4. Bopælspligt

Boligstøtte gives kun til personer, der bor i deres bolig som deres primære bolig. Du skal derfor kunne dokumentere, at du bor i boligen og bruger den som dit faste hjem.

 

Hvor meget boligstøtte kan jeg få?

Den præcise boligstøtte, du kan få, beregnes af Udbetaling Danmark, og beløbet afhænger af din husstands situation. For at få et præcist beløb skal du ansøge om boligstøtte via borger.dk. Her vil du kunne få et estimat af, hvor meget du kan få i boligstøtte baseret på din økonomi.

Eksempler på boligstøtte

  • Hvis du er en pensionist med lav indkomst og bor i en lejebolig, kan du få boligstøtte til at dække en stor del af huslejen.
  • Hvis du er en arbejdsmarkedsaktiv person med lav indkomst og bor i en andelsbolig, kan du få støtte til at dække en del af din boligafgift.
  • Hvis du ejer din bolig og har lav indkomst, kan du muligvis få boligstøtte til at dække udgifterne, men der er specifikke regler for ejerboliger.

 

Hvordan får man boligstøtte?

For at ansøge om boligstøtte, skal du følge disse trin:

1. Log ind på borger.dk

Du skal bruge MitID for at logge ind på borger.dk. Hvis du ikke har MitID, kan du nemt oprette det online.

2. Udfyld ansøgningsformularen

Når du er logget ind, skal du finde ansøgningsformularen for boligstøtte. Formularen kræver, at du oplyser din husstands økonomi, inklusive indkomst og formue, samt dine boligudgifter.

3. Dokumentation

Du skal vedlægge dokumentation for din indkomst og formue. Det kan være lønsedler, skattemappe, bankudskrifter og eventuelle pensionsopgørelser.

4. Send ansøgningen

Når ansøgningen er udfyldt og dokumentationen er vedhæftet, kan du sende ansøgningen til Udbetaling Danmark. De vil behandle ansøgningen og give dig svar på, om du er berettiget til boligstøtte og hvor meget du kan få.

 

Kan alle få boligstøtte?

Nej, ikke alle kan få boligstøtte. Boligstøtte er målrettet personer med lav indkomst og lav formue. Hvis din indkomst eller formue er for høj, vil du ikke være berettiget til boligstøtte. For at få boligstøtte skal du opfylde de krav, der gælder for indkomst, formue og boligudgifter.

 

Hvor meget du kan få i boligstøtte afhænger af flere faktorer som indkomst, formue og boligudgifter. Hvis du har lav indkomst og opfylder de økonomiske krav, kan boligstøtte være en god hjælp til at dække boligudgifter. Du kan ansøge om boligstøtte online på borger.dk, og ved at give præcise oplysninger om din økonomi, kan du få en korrekt beregning af din boligstøtte.

 

Overdragelse af andelsbolig ved dødsfald – sådan foregår det

Hvad sker der med andelsboligen ved dødsfald?

Når en andelshaver afgår ved døden, indgår andelsboligen som en del af dødsboet. Det betyder, at:

  • Ejerskabet midlertidigt overgår til dødsboet
  • Dødsboet skal tage stilling til, hvad der skal ske med boligen
  • Bestyrelsen i foreningen skal informeres

Andelsboligen kan enten sælges til en ny køber eller overdrages til en arving eller anden nærtstående, hvis vedtægterne tillader det.

Hvem kan overtage andelsboligen ved dødsfald?

Det afhænger i høj grad af foreningens vedtægter. Mange andelsforeninger giver fortrinsret til:

  • Ægtefælle eller samlever, der har boet sammen med afdøde
  • Børn eller andre arvinger
  • Personer på en eventuel venteliste

Der er ofte krav om, at den nye andelshaver skal godkendes af bestyrelsen, og at overdragelsen sker til den vurderede pris.

Krav til dokumentation og proces

Ved overdragelse skal følgende typisk indsendes til foreningen:

  • Dødsattest
  • Skifteretsattest
  • Dokumentation for relation til afdøde (ægteskab, fælles bopæl, arv)
  • Ønske om overdragelse til konkret person eller videresalg

Bestyrelsen vurderer, om betingelserne er opfyldt, og indhenter evt. en valuarvurdering, hvis boligen skal sælges.

Hvad siger arveloven?

Ifølge arveloven har ægtefællen som udgangspunkt ret til at overtage fælles bolig, hvis det er muligt inden for boets økonomi. En samlever har ingen automatisk arveret, men kan få fortrinsret ved testamente eller gennem vedtægterne, hvis foreningen tillader det.

Hvad med gæld og indskud?

Ved overtagelse skal den nye andelshaver:

  • Betale for andelen til den pris, der er godkendt af foreningen
  • Overtage evt. gæld tilknyttet boligen, hvis det fremgår af aftalen
  • Underskrive en ny andelsboligaftale

Dødsboet modtager provenuet af salget, minus evt. restancer og salgsomkostninger.

EindomHub.dk skaber overblik

Hvis andelsforeningen benytter EindomHub.dk, kan:

  • Bestyrelsen nemt dele og arkivere dødsboets henvendelser
  • Arvinge få adgang til relevante dokumenter
  • Processen omkring overdragelse og godkendelse digitaliseres

Det minimerer risikoen for misforståelser og skaber struktur i en sårbar situation.

Tryghed i en svær tid

Overdragelse af en andelsbolig ved dødsfald kræver omtanke, dokumentation og klare aftaler. Ved at kende vedtægterne og involvere foreningen tidligt, kan man sikre en smidig proces – både for arvinge og boligforeningen. Sørg for at søge vejledning og holde en åben dialog gennem hele forløbet.

 

Hvordan kommer sølvfisk ind i boligen?

Hvordan kommer sølvfisk ind i boligen?

Sølvfisk trives især i fugtige og mørke områder som badeværelser, kældre og køkkener, hvor de kan finde deres hovedfødekilder: stivelse og sukkerholdige stoffer, som de æder fra papir, tapet, mad eller lim. Der er flere måder, sølvfisk kan komme ind i din bolig på:

1. Gennem sprækker og utætheder i vægge og gulve

Sølvfisk er små og fleksible og kan komme ind i dit hjem gennem meget små sprækker og utætheder. Dette kan være revner i væggene, omkring døre og vinduer, eller mellem gulvbrædder og paneler. Hvis der er åbninger, hvor luft og fugt kan trænge ind, er det en invitation for sølvfisk at finde vej ind.

2. Indenfor via indgangsdøre og vinduer

Sølvfisk kan også komme ind gennem åbne døre og vinduer. De er aktive om natten og tiltrækkes af varme og fugt. Hvis du lufter ud, især om sommeren, kan sølvfisk nemt finde deres vej ind, især hvis de er tiltrukket af stoffer som pap og papir.

3. Med indkøbte genstande og materialer

En anden måde, sølvfisk kan komme ind i dit hjem på, er gennem genstande, du bringer ind fra andre steder. Hvis du køber bøger, møbler, tæpper, papkasser eller gamle genstande, kan der være sølvfisk, der allerede er til stede. Det betyder, at du kan risikere at få en ukendt koloni med hjem, som senere spreder sig i din bolig.

4. Via affald og restprodukter

Sølvfisk er tiltrukket af organisk materiale, som de bruger som føde. Hvis du opbevarer affald, pap, papkasser eller gamle bøger et sted i huset, især i fugtige områder som kældre eller opbevaringsrum, kan de tiltrækkes af disse materialer og finde vej ind i boligen.

 

Hvad tiltrækker sølvfisk til boligen?

Sølvfisk søger primært steder, hvor de kan finde mad og fugt. De tiltrækkes især af følgende:

1. Fugt

Sølvfisk trives bedst i fugtige omgivelser, og de søger steder, hvor luftfugtigheden er høj. Badeværelser, kældre og køkkener er de steder, hvor sølvfisk ofte findes, da disse områder naturligt har høj luftfugtighed. Hvis du har problemer med fugt i dit hjem, er det mere sandsynligt, at du vil få besøg af sølvfisk.

2. Papir og stivelse

Sølvfisk lever af stivelse, som de finder i materialer som papir, bøger, tapet og lim. De er især tiltrukket af gamle bøger, papkasser og tapet, hvor der kan være rester af lim og stivelse. Hvis du opbevarer bøger eller papirer i fugtige områder, kan det være en god idé at opbevare dem i tætsluttende kasser for at beskytte dem.

3. Mørke og små skjulesteder

Sølvfisk er nataktive og trives i mørke, skjulte områder. De søger steder, hvor de kan gemme sig i små sprækker eller revner. Hvis du har skjulte steder i dit hjem, som er sjældent oplyste og vanskelige at nå, kan de blive attraktive for sølvfisk, da de føler sig trygge der.

 

Hvad kan du gøre for at undgå sølvfisk i boligen?

Der er flere effektive måder at forebygge og håndtere sølvfisk i boligen. Her er nogle tips, der kan hjælpe dig med at holde disse uønskede gæster ude:

1. Fjern fugt

Da sølvfisk tiltrækkes af fugtige områder, er det vigtigt at holde luftfugtigheden i dit hjem lav. Brug affugtere eller sørg for, at dine badeværelser og kældre er ordentligt ventilerede. Undgå, at vand står i vasken eller på gulvet i lang tid, og tænk på at investere i en affugter, hvis du har problemer med høj luftfugtighed.

2. Tæt sprækker og revner

Sørg for at tjekke dit hjem for sprækker og revner, især omkring vinduer, døre, gulvpaneler og vægge. Brug tætningsmiddel eller fugemasse til at tætne åbninger, så sølvfisk ikke kan finde vej ind. En grundig inspektion af dit hjem kan hjælpe med at forhindre indtrængen af disse insekter.

3. Opbevar papir og stivelse korrekt

Sølvfisk tiltrækkes af stivelse, så opbevar papirer, bøger og papkasser i tætsluttende plastkasser eller skabe. Undgå at opbevare disse materialer i fugtige områder som kældre eller loftsrum.

4. Rengør regelmæssigt

Regelmæssig rengøring er afgørende for at forhindre sølvfisk i at etablere sig i dit hjem. Tøm affald regelmæssigt, og rengør grundigt i områder som køkkenskabe, skuffer og bag møbler. Sørg for, at der ikke er rester af stivelse eller sukkerholdige stoffer, som sølvfisk kan spise.

5. Brug fælder og insektmidler

Der findes forskellige fælder og insektmidler specielt designet til at tiltrække og dræbe sølvfisk. Du kan bruge disse i områder, hvor du har set sølvfisk eller hvor du tror, de kunne være på vej ind. Vær dog opmærksom på, at nogle af disse midler kan være giftige for kæledyr og børn, så brug dem med forsigtighed.

 

Sølvfisk kan være en ubehagelig plage i boligen, men ved at forstå, hvordan de kommer ind i dit hjem, og hvad der tiltrækker dem, kan du tage de nødvendige skridt for at forhindre dem i at trives. Ved at holde hjemmet tørt, tætne sprækker og holde området rent kan du reducere risikoen for, at sølvfisk kommer ind. Hvis du allerede har fået besøg af dem, kan du bruge fælder og rengøring for at holde antallet nede og få bugt med dem.

 

Genhusning ved skimmelsvamp – dine rettigheder som lejer

Hvornår kan du kræve genhusning ved skimmelsvamp?

Hvis skimmelsvampen er så omfattende, at boligen ikke længere er egnet til beboelse, har du som lejer ret til at blive midlertidigt genhuset. Det gælder især:

  • Ved omfattende vækst i vægge, lofter og gulve
  • Hvis skimmelsvampen påvirker helbredet (f.eks. astma, allergi)
  • Når boligens indeklima er sundhedsskadeligt

Udlejeren er ansvarlig for at stille en erstatningsbolig til rådighed og dække de ekstra udgifter i genhusningsperioden.

Hvem betaler for genhusningen?

Det er udlejeren, der skal betale for genhusningen – inklusiv:

  • Midlertidig bolig
  • Flytning og opmagasinering af møbler
  • Eventuelle ekstra udgifter til transport

Udlejerens ansvar gælder, hvis skimmelsvampen skyldes bygningsmæssige forhold – fx dårlig ventilation, utætte vinduer eller fugt i konstruktionen.

Skimmel i vinduer – et almindeligt tegn på problemer

Skimmelsvamp omkring vinduer er en af de hyppigste former for fugtskader. Det opstår ofte i ældre ejendomme, hvor:

  • Tætningslister er utætte
  • Der ikke luftes nok ud
  • Der er kuldebroer ved vinduesrammer

Som lejer skal du sørge for regelmæssig udluftning og korrekt brug af boligen, men det er udlejerens ansvar at sikre, at vinduer og bygningsdele er i ordentlig stand.

Hvis skimmel i vinduer bliver ved med at vende tilbage, bør der foretages en teknisk undersøgelse af årsagen – og problemet skal udbedres af udlejeren.

Sådan dokumenterer du skimmelproblemer

Hvis du oplever skimmel i boligen, skal du:

  1. Tage billeder og beskrive problemet skriftligt
  2. Kontakte udlejer hurtigst muligt
  3. Få problemet vurderet af en fagperson – fx boliginspektør eller miljøtekniker

Hvis udlejer ikke reagerer, kan du kontakte din kommune eller Huslejenævnet.

EindomHub.dk som redskab til beboerkommunikation

Med en digital platform som EindomHub.dk kan boligforeninger og administratorer:

  • Registrere og følge op på skimmelsager
  • Dokumentere forløb og korrespondance
  • Informere beboere hurtigt om genhusning og løsninger

Det skaber gennemsigtighed og sikrer, at alle involverede parter er korrekt informeret under hele processen.

Tag skimmel alvorligt – både for helbredets og boligens skyld

Skimmel er ikke bare et kosmetisk problem – det kan medføre allergi, hovedpine, træthed og forværrede luftvejssygdomme. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt og stille krav om udbedring og genhusning, hvis problemet er omfattende.

Uanset om det drejer sig om skimmel i vinduer eller mere alvorlig vækst i vægge og lofter, har du som lejer krav på en sund bolig – og midlertidig genhusning, hvis det er nødvendigt.

 

Låne penge til andelsbolig

Hvordan fungerer banklån til andelsboliger?

At købe en andelsbolig er en stor beslutning, og for mange kræver det økonomisk hjælp i form af et lån. Men hvordan fungerer banklån til andelsboliger, og hvad skal du være opmærksom på, når du søger lån til din andelsbolig? I denne artikel giver vi dig en grundig gennemgang af, hvordan du kan finansiere dit køb af en andelsbolig, hvad bankerne kigger på, og hvilke muligheder du har.

 

Hvad er et banklån til andelsbolig?

Når du køber en andelsbolig, optager du typisk ikke et almindeligt realkreditlån, som det er tilfældet ved ejerboliger. I stedet søger du om et banklån. Dette lån kaldes et andelsboliglån og gives med sikkerhed i dit andelsbevis – altså din ret til at bo i boligen og være medlem af andelsforeningen.

En anden vigtig forskel er, at banklån til andelsboliger ikke har samme rente som et realkreditlån. Renten på et banklån til en andelsbolig er ofte højere, og lånene har kortere løbetider. Alligevel er de et nødvendigt værktøj for mange, der ønsker at eje en andel i en boligforening.

 

Hvad kan et banklån til andelsbolig dække?

Et andelsboliglån dækker normalt kun købesummen for andelsbeviset, og ikke selve boligen. Det betyder, at når du køber en andelsbolig, vil du som regel betale et beløb til foreningen for at købe andelsbeviset, og for dette beløb kan du få et lån i banken.

Lånet dækker altså ikke:

  • Eventuelle forbedringer på boligen
  • Husleje eller boligafgift
  • Omkostninger forbundet med købet, såsom tinglysningsafgifter og advokatomkostninger

Banklån til andelsboliger fungerer derfor som et finansieringsmiddel til andelsbeviset og kan være nødvendigt for at finansiere købet, hvis du ikke har tilstrækkelig opsparing.

 

Hvordan søger man lån til andelsbolig?

1. Vurdering af Økonomi

Når du søger lån til en andelsbolig, vil banken først og fremmest vurdere din økonomi. Det betyder, at banken ser på:

  • Din indkomst (fx løn eller anden fast indkomst)
  • Dine udgifter, herunder eksisterende lån og boligafgift
  • Dit rådighedsbeløb – altså, hvad du har tilbage efter alle udgifter
  • Din kreditvurdering, som er bankens vurdering af din evne til at betale tilbage

2. Andelsboligens Værdi

Banken vil også kigge på foreningens økonomi og ejendomsværdi. Banken vurderer, om foreningen er økonomisk sund og kan håndtere eventuelle lån eller gæld. Hvis foreningen har høj gæld, kan det påvirke, hvor meget du kan låne.

3. Egenkapital og Lånebeløb

Som ved andre typer lån kræver banken, at du har en egenkapital, som typisk er omkring 5-10 % af købesummen. Det vil sige, at banken finansierer størstedelen af købet, men du skal selv kunne bidrage med en del af beløbet. Egenkapitalen kan komme fra opsparing eller gave.

4. Rente og Løbetid

Når banken har vurderet din økonomi, vil de tilbyde dig et lånetilbud, hvor rente og løbetid fremgår. Renten på et andelsboliglån er som regel højere end på realkreditlån og kan være både fast og variabel.

Løbetiden er ofte kortere end ved realkreditlån, og mange banker tilbyder afdrag på lånet over 10-20 år.

 

Hvad skal du være opmærksom på?

1. Rentevilkår

Som nævnt er renten på banklån til andelsboliger ofte højere end på realkreditlån, men den varierer afhængigt af markedet og din økonomi. Vær opmærksom på, om banken tilbyder en fast eller variabel rente, da dette kan have stor betydning for dine fremtidige udgifter.

2. Lånegrænser

Banken vil sætte en lånegrænse ud fra din økonomi og andelsboligens værdi. Det betyder, at du kun kan låne et beløb, som banken vurderer er ansvarligt i forhold til din indkomst og udgifter. Lånegrænsen kan også afhænge af foreningens økonomi.

3. Boligafgift

Selvom du får et lån til at købe andelsbeviset, skal du også betale boligafgift hver måned. Boligafgiften dækker blandt andet foreningens fællesomkostninger, vedligeholdelse og afdrag på foreningens eventuelle lån. Husk at tage højde for boligafgiften, når du vurderer, om du har råd til at købe andelsboligen.

4. Andelsboligens Værdi

Vær opmærksom på, at værdien af andelsboligen ikke kan stige og falde på samme måde som ejerboliger, da den er reguleret af foreningens vedtægter og andelskrone. Når du låner penge til en andelsbolig, skal du derfor være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan sælge boligen for samme beløb som du har betalt for den, da prisen er reguleret af foreningen.

 

Alternativer til banklån

Der findes også andre måder at finansiere køb af andelsbolig på:

  • Privatlån: Hvis du har behov for at finansiere mere end bare andelsbeviset, kan du overveje at tage et privatforbrugslån.
  • Lån i foreningen: Nogle foreninger tilbyder lån til deres medlemmer til køb af andelsbolig, ofte med lavere rente end bankerne.
  • Arvelige penge eller gave: Hvis du har familie eller venner, der kan hjælpe med finansieringen, kan du muligvis få penge som gave eller lån.

 

Hvordan påvirker lånet dit boligkøb?

Når du optager et banklån til en andelsbolig, vil din månedlige ydelse bestå af både rente og afdrag på lånet, samt boligafgiften til foreningen. Det er vigtigt at beregne, hvad du har råd til at betale hver måned, og om dine samlede boligomkostninger er bæredygtige i forhold til din økonomi.

Hvis du er i tvivl om, hvordan lånet påvirker din økonomi, kan det være en god idé at tale med en finansrådgiver eller bank, som kan hjælpe dig med at lave en realistisk økonomisk plan.

 

Opsummering

At låne penge til en andelsbolig kræver omhyggelig planlægning og forståelse for både bankens krav og andelsboligens finansielle strukturer. Selvom det ikke er muligt at optage et realkreditlån til andelsboligen, kan et banklån give dig mulighed for at finansiere købet af andelsbeviset.

Når du overvejer at købe en andelsbolig, er det vigtigt at tage højde for både den månedlige låneydelse og boligafgiften – samt at sikre dig, at foreningens økonomi er stabil. Ved at vælge den rette finansieringsløsning og tage højde for alle de relevante faktorer, kan du få en god og bæredygtig boligøkonomi.

Har du spørgsmål eller ønsker hjælp til at forstå din finansiering af andelsbolig? En finansrådgiver eller boligkonsulent kan hjælpe dig med at finde den bedste løsning.

 

Klar til en nemmere hverdag?

Oplev selv, hvor enkelt ejendomsadministration kan være. Prøv eindomhub gratis – og få fuld kontrol med din ejendom fra dag ét.

Kom i gang på 5 minutter Opsig når som helst Høj brugertilfredshed
Kom i gang på 5 minutter